Feltstudiets forventninger og erfaringer

I dette indlæg fortæller vi lidt om de forventninger vi gjorde os til feltstudiet inden vi tog afsted. Det er den tekst som står med almindelig skrift. Den tekst der står med kursiv er så de erfaringer vi har gjort os efterfølgende på feltstudiet. 

I forhold til samspillet mellem børn forventer vi at børnene giver plads til hinanden. De vil lade hinanden tale færdig, men samtidig også supplere hinanden med andre vinkler og refleksioner.

Første gruppe vi havde med inde til det kvalitative interview så vi at de havde svært ved at give plads til hinanden og lade hinanden tale færdig. Der opstod meget uro og en af børnene havde en tendens til at forstyrre de andres koncentration og forhindre seriøsitet. Det er dog også en af ulemperne ved at have en gruppe på 6 børn. Børnene kan have svært ved at holde koncentrationen hvis de ikke bliver hørt i længere tid. Samtidig er det også nemmere at blive påvirket da der er flere i gruppen som potentielt kan påvirke barnet.

Fordelen ved den større gruppe var at børnene nemmere kunne supplere hinanden og komme med forskellige vinkler på deres fortolkninger af kultur og hverdagslivet.

Den anden gruppe som vi havde inde til et kvalitativt interview var i stor kontrast til den første gruppe. Der blev gjort pænt plads til at alle kunne tale færdig. Man rakte hånden op (næsten) hver gang og de var meget interesseret i at få lov til at fortælle deres historier og syn på tingene. De supplerede hinanden og var generelt meget interesseret i emnet.

En anden ulempe som kan være ved at have en større gruppe er at barnet kommer til at kede sig. Barnet ender med ikke at følge med og vi risikerer derfor ikke at få deres syn emnet. Det så vi i den anden gruppe hvor en af drengene ikke koncentrer sig så længe og begyndte at kede sig.

Vi forventer ikke, at alle er lige gode venner. Vi har en forventning om, at der opstår små grupperinger.

Den gruppering der var størst, var drenge -og pigegrupper. men drengene var dem der samlede sig mest. Der var ikke små kliker.

Vi forventer, at selvom der er små grupper, så kan de godt arbejde sammen på tværs af deres individuelle grupper.

 
De var gode til at arbejde sammen da det kom til at lave historien og der var heller ikke noget da de skulle svare på spørgsmålene.

Vi forventer, at de arbejder engageret med udarbejdelse af bogen.

 
De arbejdede alle fornuftigt og var positive, om de opgaver der blev dem stillet. Vi oplevede godt nok at der blev pjat mellem nogle af børnene særligt nogle drengene havde svært ved at svare lige seriøst og engageret på alle spørgsmålene.  

Vi forventer, at de ved noget om kultur i forvejen, da vi ved, at de har arbejdet med international uge.

 
De vidste meget og de vidste mere end forventet. De kunne sige mange ting omkring fx kina som overraskede os meget at de vidste, det samme med afrika. Vi oplevede da også at de kom med udsagn der ikke rigtig passede nogen steder, men det var sjovt for os at høre, da vi så fik det mere fra deres synsvinkel af.    

I forholdet mellem børn og voksne forventer vi, at der bliver sagt goddag og farvel hver dag. Samtidig bør der være en god omgangstone mellem børnene og mellem voksne og børn.

Når vi mødte børnene henholdsvis kl. 10, 12 og 10 blev der sagt “goddag” eller “hej”, og de delte glædeligt ud af krammerer. Når vores dag var slut sagde vi: “farvel og tak for i dag”.

Vi forventer, at de svarer seriøst på vores spørgsmål, dog at der vil opstå useriøse momenter med plads til leg og pjat. De vil nok blive trætte på et tidspunkt og så skal der være plads til pauser.

De var rigtig dygtige til at svare på alle vores spørgsmål i interviewet om tirsdagen. Der var tid til pjat og leg, så børnene kunne få et pusterum. I dagene efter var de også gode til at tage tegne processen seriøst og sådan var det også da vi skulle konstruerer historierne. Gennem dagene var der tid til pjat og leg, men når vi så gik i gang igen var de gode til at tage tingene seriøst.

Vi forventer, at der opstår en relation mellem os og børnene da der vil ske gentagne interaktioner og fordi vi fordyber os i deres liv og syn på deres kultur og verden.

 
I løbet af de tre dage mener vi helt klart der opstod relationer mellem børnene og os. Den første dag valgte vi bl.a. at lege med børnene, det gav god mulighed for at børnene kunne åbne sig os for os og det gjorde de også ret hurtigt. Derefter var vi på biblioteket med dem og spiste madpakker med dem. Her kom vi meget ind på børnene og de begyndte at opsøge os om hjælp. Dagene efter blev vi mødt med krammere og børnen begyndte at snakke personligt med os, de fortalte og var også meget interesseret i at høre om os. vi oplevede på anden dagen da vi sad alene og arbejdede at to af pigerne opsøger os i deres pause.  

Vi forventer, at der vil være en interesse for de elektroniske virkemidler vi har med så som ipads og telefoner.

Der var i den grad interesse for det elektronik vi havde med. Børnene ville meget gerne hen og prøve Pernilles tablet og Anders’ computer. Da vi skrev bogen med dem, ville de gerne skrive nogle af sætningerne ned på tablet'en og iPad’en. 



Skrevet af Pernille, Camilla og Anders.