Anerkendelse

Vi har fået til opgave at skal lave et oplæg om anerkendelse. Vi skal svare på nogle spørgsmål og 3 af dem skal på bloggen, som ses nedenfor.

1)  Hvad menes med det pædagogiske dilemma?

At skulle lære nogen noget, som de måske ikke har givet udtryk for, at de gerne vil lære.

Vi er afhængige af andre for at blive autonome. Det fælles for pædagogikken er kunne arbejde

med det i praksis og teoretisk.

Ifølge G.W.F Hegel det glæder nødvendigvis ikke alle samfund

gennem alle historiske perioder. dilemmaet bliver aktuelt i et samfund hvor udviklingen af

samfundsstrukturer og tankeformer er i essentielt for udviklingen og overlevelsen af samfundet.  

I den pædagogiske sammenhæng er det fordi afhængigheden igennem pædagogik bliver

institutionaliseret som en særlig samfundsbestemt relation. Derfor er det vigtigt for

pædagogikken hvordan begreber som autonomi og afhængighed ses i pædagogik praksis og

pædagogisk videnskab.

I den pædagogiske relation hersker en særlig afhængighed på grund af uligheden mellem  pædagog og barn/bruger.

2)  Hvad vil jeg fremhæve som vigtigt i forhold til min forståelse af den anerkendende relation?

I forhold til anerkendelse mener, vi at der er en grundlæggende forbindelse mellem

anerkendelse og vores grundlæggende indstilling til andre mennesker.

Det er vigtigt, at vi respektere andres menneskers individualitet og ser mennesker som subjekter fra deres egne oplevelser. for at anerkene et andet mennekse indbærer det, at vi er opsavante på det andet menneske på det andet menneske oplevelsesverden, den andens intentioner og motivation til at agere. Det vil sige at erkender, at vi alle er mennesker, der har vores egne særlige grunde for at  tænke handle og føle, som vi gør. Vi skal skabe og vedligeholde en åben interesse for det andet

menneskes individualitet. Dog er det ikke ensbetydende med, at vi behøver at være enige i den

andens opfattelse af virkeligheden.   

4)  Hvordan vil jeg vurdere de voksnes handlinger i børnehaveklassen ud fra min viden om anerkendende kommunikation?

Pædagogen Ingrid, har en samtale med Hannes forældre. I samtalen giver Hannes forældre udtryk for, at de ikke er så glade for, at Hanne kommer op til tavlen i dag og fremlægger om klokken, da de kan mærke på Hanne, at Hanne har det rigtig skidt over det. Hertil vælger Ingrid ikke at anerkende forældres bekymring, Ingrid tager afstand fra bekymringen. Ved at Ingrid ikke anerkender Hannes forældres bekymring, bliver Hannes forældre bare mere frustreret, da Ingrid ikke vælger at tage hensyn til Hanne.

Episoden ved tavlen, hvor ingrid nærmest tvinger et svar ud af Hanne, som i forvejen ikke er tryg ved situationerne, mener vi ikke er at anerkende hende. Ingrid vidste godt, at Hanne havde det skidt omkring det, men stadig vælger at presse hende, indtil hun svarer rigtig på spørgsmålet. Dog anerkender hun Hanne tilsidst, da der omsider er kommet et rigtigt svar, og Ingrid har fået bekræfte at Hanne godt kan, da får Hanne ros og en hånd på skulderen.    



Vores lille film. Det er vores eksempel på hvordan man kunne gribe situationen bedre an.
(Frem til 1.20 - resten må gerne ses)

https://www.youtube.com/watch?v=5ODMXAXwlW0&feature=youtu.be



Anders, Camilla, Elisabeth & Pernille

Inklusion? Hvad er det for noget?

Vi har i vores studie hurtigt berørt emnet inklusion, og vi vil fortælle vores forståelse af inklusion ud fra teori.

Hvad betyder Inklusion?"Inklusion handler om, at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, har en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhører det faglige og sociale fællesskab i dagplejen, vuggestuen og børnehaven" - bog; Clausen, bo og Sørensen, Karen Inklusion når det lykkes, Dafolo, 1. udgave, 3. oplag, 2012

Efter vores mening skal man kunne “rumme” alle børn dvs., at vi skal kunne gøre plads til deres forskelligeheder. Børnene skal selv føle, at de er en del af fællesskabet.Inklusion vs “special klasse"
Inklusion vs eksklusion

Rasmus Alenkjær - film: Inklusion - en definition
Kvantitativ (96%) - dva at 96% af alle børn er indskrevet i en institution 
kvalitativ (oplevelse) - Det er børnenes oplevelse
 
Fuld inklusion (Alle i fællesskab) - Alle børn er en del fællesskabet
Ansvarlig inklusion (Nogle har ikke glæde i det almene) - nogle børn ville være bedre tjent med et andet tilbud
 
Nogen (Dem vi ikke helt kan håndtere) - Dem der måske ikke er ressourcer til i det almene
Alle (Alle er specielle - alle har brug for social og faglig fællesskab) - Alle har brug for fællesskab

Vores forståelse af inklusion er, at alle skal være en del af fællesskabet, og at de skal være inkluderet. Det er ikke nok, at børnene er der, de skal også føle, at de faktisk er en del af fællesskabet. Alle har noget at byde ind med til fællesskabet. Alle skal blive set og hørt. 

Anders, Camilla, Elisabeth & Pernille

Fortællinger og det narrative

Afrika historien - En fiktiv fortælling.

Fortællingen er fortalt og skabt ud fra børnenes egen fantasi.

Fortællingens struktur indeholder den aristotheliske tredeling: 

Begyndelse - midte - slutning.

Fortællingens fem elementer:

Agent: Pigerne.

Aktion: Forløbet fra mødet mellem personerne til de går i seng.

Scene: Et sted i Afrika.

Mål: At komme i skole, at spille fodbold, at flygte fra farlige væsner og til sidst komme i sikkerhed.

Midler: Elefanten, løven.

Deres fortælling er en blanding af deres fantasi, erfaringer og beskrivelse af billederne.

Mange af billederne indeholder ikke personerne som er beskrevet i historien, men der fremgår stadig en form for handling af disse personer. Børnene gør det til en leg og selvom billederne ikke illustrerer alt det de fortæller så er der i børnenes verden en handling fra personerne i historien.

De kan relatere dele af historien fra deres egen skoletid - matematiktime, matematiklærer og frikvarter. Det at de spiller sol og skralde i historien er inkorporeret fordi nogle af “forfatterne” selv spiller dette spil i deres egen skoletid/fritid. Der en episode i bogen, hvor pigerne bliver hentet af en storesøster. Det må igen være en association fra eget hverdagsliv. Personerne i historien skal i seng kl. 19.30, sikkert ligesom de selv skal. Historien handler om veninder - ligesom at de børn som skrev historien også er veninder.

Væsner som løven bliver også personificeret i det den spiller fodbold sammen med menneskene. Løven får en menneskelig rolle i historien på lige fod med menneskene.

Skrevet af Pernille, Camilla, Elisabeth og Anders.

Feltstudiets forventninger og erfaringer

I dette indlæg fortæller vi lidt om de forventninger vi gjorde os til feltstudiet inden vi tog afsted. Det er den tekst som står med almindelig skrift. Den tekst der står med kursiv er så de erfaringer vi har gjort os efterfølgende på feltstudiet. 

I forhold til samspillet mellem børn forventer vi at børnene giver plads til hinanden. De vil lade hinanden tale færdig, men samtidig også supplere hinanden med andre vinkler og refleksioner.

Første gruppe vi havde med inde til det kvalitative interview så vi at de havde svært ved at give plads til hinanden og lade hinanden tale færdig. Der opstod meget uro og en af børnene havde en tendens til at forstyrre de andres koncentration og forhindre seriøsitet. Det er dog også en af ulemperne ved at have en gruppe på 6 børn. Børnene kan have svært ved at holde koncentrationen hvis de ikke bliver hørt i længere tid. Samtidig er det også nemmere at blive påvirket da der er flere i gruppen som potentielt kan påvirke barnet.

Fordelen ved den større gruppe var at børnene nemmere kunne supplere hinanden og komme med forskellige vinkler på deres fortolkninger af kultur og hverdagslivet.

Den anden gruppe som vi havde inde til et kvalitativt interview var i stor kontrast til den første gruppe. Der blev gjort pænt plads til at alle kunne tale færdig. Man rakte hånden op (næsten) hver gang og de var meget interesseret i at få lov til at fortælle deres historier og syn på tingene. De supplerede hinanden og var generelt meget interesseret i emnet.

En anden ulempe som kan være ved at have en større gruppe er at barnet kommer til at kede sig. Barnet ender med ikke at følge med og vi risikerer derfor ikke at få deres syn emnet. Det så vi i den anden gruppe hvor en af drengene ikke koncentrer sig så længe og begyndte at kede sig.

Vi forventer ikke, at alle er lige gode venner. Vi har en forventning om, at der opstår små grupperinger.

Den gruppering der var størst, var drenge -og pigegrupper. men drengene var dem der samlede sig mest. Der var ikke små kliker.

Vi forventer, at selvom der er små grupper, så kan de godt arbejde sammen på tværs af deres individuelle grupper.

 
De var gode til at arbejde sammen da det kom til at lave historien og der var heller ikke noget da de skulle svare på spørgsmålene.

Vi forventer, at de arbejder engageret med udarbejdelse af bogen.

 
De arbejdede alle fornuftigt og var positive, om de opgaver der blev dem stillet. Vi oplevede godt nok at der blev pjat mellem nogle af børnene særligt nogle drengene havde svært ved at svare lige seriøst og engageret på alle spørgsmålene.  

Vi forventer, at de ved noget om kultur i forvejen, da vi ved, at de har arbejdet med international uge.

 
De vidste meget og de vidste mere end forventet. De kunne sige mange ting omkring fx kina som overraskede os meget at de vidste, det samme med afrika. Vi oplevede da også at de kom med udsagn der ikke rigtig passede nogen steder, men det var sjovt for os at høre, da vi så fik det mere fra deres synsvinkel af.    

I forholdet mellem børn og voksne forventer vi, at der bliver sagt goddag og farvel hver dag. Samtidig bør der være en god omgangstone mellem børnene og mellem voksne og børn.

Når vi mødte børnene henholdsvis kl. 10, 12 og 10 blev der sagt “goddag” eller “hej”, og de delte glædeligt ud af krammerer. Når vores dag var slut sagde vi: “farvel og tak for i dag”.

Vi forventer, at de svarer seriøst på vores spørgsmål, dog at der vil opstå useriøse momenter med plads til leg og pjat. De vil nok blive trætte på et tidspunkt og så skal der være plads til pauser.

De var rigtig dygtige til at svare på alle vores spørgsmål i interviewet om tirsdagen. Der var tid til pjat og leg, så børnene kunne få et pusterum. I dagene efter var de også gode til at tage tegne processen seriøst og sådan var det også da vi skulle konstruerer historierne. Gennem dagene var der tid til pjat og leg, men når vi så gik i gang igen var de gode til at tage tingene seriøst.

Vi forventer, at der opstår en relation mellem os og børnene da der vil ske gentagne interaktioner og fordi vi fordyber os i deres liv og syn på deres kultur og verden.

 
I løbet af de tre dage mener vi helt klart der opstod relationer mellem børnene og os. Den første dag valgte vi bl.a. at lege med børnene, det gav god mulighed for at børnene kunne åbne sig os for os og det gjorde de også ret hurtigt. Derefter var vi på biblioteket med dem og spiste madpakker med dem. Her kom vi meget ind på børnene og de begyndte at opsøge os om hjælp. Dagene efter blev vi mødt med krammere og børnen begyndte at snakke personligt med os, de fortalte og var også meget interesseret i at høre om os. vi oplevede på anden dagen da vi sad alene og arbejdede at to af pigerne opsøger os i deres pause.  

Vi forventer, at der vil være en interesse for de elektroniske virkemidler vi har med så som ipads og telefoner.

Der var i den grad interesse for det elektronik vi havde med. Børnene ville meget gerne hen og prøve Pernilles tablet og Anders’ computer. Da vi skrev bogen med dem, ville de gerne skrive nogle af sætningerne ned på tablet'en og iPad’en. 



Skrevet af Pernille, Camilla og Anders.

Feltstudiets fokus og processor

I dette indlæg introducere vi vores fokuspunkter i undersøgelsen samt den process der har fundet sted i løbet af feltarbejdet.

 Fokus i undersøgelsen:

1. Vi har haft fokus på hvordan børn ser deres eget kulturliv.
2. Om de tror at der er forskel på Danmark og andre kulturer og hvad de tror forskellene er.
3. Hvordan de udtrykker deres fortællinger.

 Overvejelser om undersøgelsesmetode:

Hvordan vil vi undersøge feltet?

Vi vil være deltagende, observerende, og skabe rammer for en god dialog som målgruppen gerne selv skulle kunne fortsætte mellem hinanden. 

Hvordan vil vi tage ansvaret for undersøgelsen?

Det var os, der stillede rammer op. Vi fortalte dem, at de skulle være med at lave en bog, og derfor skulle der tegnes og tages billeder. De brugte deres fantasi, når de tegnede, men det var stadig indenfor rammerne som vi havde stillet op. 

Hvordan positionere vi os i forhold til den målgruppe vi skal samarbejde med?

Vores positionering var hovedsageligt kultur med børn. Da det var os, der skabte rammerne og inspirationen til vores fælles proces og produktion. Vi møder børnene og ser dem som eksperter i deres egen kultur. Vi ser dem også som eksperter i andre kulturer og vil have deres syn på Afrika og Kina. De inddrager os i dialogen ved at stille os de spørgsmål som vi har stillet dem og lige pludselig tager de styringen af interviewet.

Hvordan skaber vi rammer for samarbejdet?

Vi tog udvalgte børn ud af klassen. Deres klasselærer valgte grupperne. Vi valgte at arbejde med lidt større grupper på ca. 6 børn. Vi valgte rum som børnene kendte til. Rummet hvor vi befandt os første dag var et kendt sted for børnene som hed “værkstedet”. Da vi på 3. dagen udarbejdede produktet (bogen) sad vi inde i SFOens stue. 

Hvordan skaber vi en dialog med målgruppen så vi får hørt deres “stemme”?

Det gjorde vi ved vores kvalitative interview. Derefter fik vi dem til at udtrykke sig gennem tegninger og til sidst skulle de selv komme med deres fortællinger (opdigtede) og tage billeder af det de mente var relevant for deres eget skoleliv. 

Hvordan dokumentere vi vores arbejdsprocess?

Gennem video og et produkt i form af en bog udarbejdet sammen med målgruppen.

Hvad for noget udstyr får vi brug for for at kunne dokumentere vores proces?

Computer, iPad, tablet, telefoner, papir, tegneredskaber og skriveredskaber.



Skrevet  af Pernille, Camilla og Anders

Introduktion til feltstudie

Vi har her på modul 2 skulle på feltstudie og lave en antropologisk undersøgelse. Vores lokation var Arden skole og vi snakkede med Birgitte Christiansen over telefonen. Sammen med hende fik vi planlagt opstarten på forløbet samt hvilken klasse vi skulle samarbejde med. Vi fik tildelt 2.A fra Arden skole. Her vil vi kort fortælle om dagenes forløb.

Tirsdag:
Vi mødte på skolen kl. 10 hvor vi efterfølgende blev vist hen til 2.a’s klasseværelse. De var der ikke og vi ledte derfor efter dem rundt på skolen sammen med en fra kontoret. Vi fandt dem i natur/teknik lokalet hvor de var fuldt optaget af en kalv med to ansigter. Vi mødte dem lidt efter lidt da nogle af børnene var udenfor og kom løbende ind i lokalet. Derefter gik vi med dem udenfor hvor vi prøvede at skabe en impuls for børnene. Vi havde endnu ikke officielt introduceret os på klassen og vi valgte derfor at starte en omgang ståtrold (krammetrold) hvor vi startede med at være fangere. Alle børnene ville være med og alle var meget engageret i at lege med os. Efterfølgende fik vi så muligheden for at introducere os og vores projekt på klassen. Derefter fik vi lov til at sidde inde i timen med dem, gå på biblioteket med dem og spise madpakker sammen med dem før vi skulle i gang med vores kvalitative interview. Så fordi vi de første par timer startede med at skabe relationer til børnene frem for at gå i gang direkte, lettede det processen og gjorde det nemmere for os at gøre dem interesseret i vores projekt. Resten af dagen gik med kvalitativt interview.

Onsdag:

Efter aftale med Malene, som er pædagog på klassen, skulle vi have børnene fra kl. 14, når de kom i SFO. Vi mødte kl. 12, for at se vores videoer og forberede os til resten af dagen. Vi sad ved et gruppebord og arbejdede. Det vækkede lidt interesse i hvorfor vi sad der. Nogle af pigerne fra om tirsdagen kom hen og spurgte om vi skulle være sammen igen i dag. De blev glade, da vi svarede ja til det. Kl. 14 mødte vi børnene foran deres klasse og fandt ud af hvem der skulle i SFO og hvem der skulle hjem. Der var nogle børn, som skulle hjem, så vi lånte to nye piger til at tegne med os. Vi sad i “værkstedet” og tegnede og snakkede. Vi blev kort afbrudt af at der var frugt, men de kom hurtigt tilbage. De fik tegnede en masse. De tog hjem som de blev hentet, og gruppen af børn blev mindre og mindre. Vi skulle også have nogle billeder af skolen, så vi sendte børnene rundt med vores telefoner for at tage billeder. De skulle tage billeder af deres yndlingssteder på skolen. Der blev taget billeder af et pudehjørne, legepladsen, idrætshallen, en masse dyr, (som var et billede på skolen,), et maleri og køkkenet i SFO’en. Efter det var dagen slut.

Torsdag:
Vi mødte kl 10 på skolen og efter aftale med klassens pædagog, fik vi lov at tage de 12 børn, vi havde haft de to første dage, med ud. Det var ikke alle 12 der var i skole så derfor valgte vi at tage en pige med, som også havde tegnet med os i SFO’en dage før.
Vi havde i gruppen aftalt at vi ville tegne den første time med børnene, da vi ikke havde særlig mange tegninger til Afrika. Derefter skulle børnene tegne dem selv, til den danske bog.
Da der var blevet tegnet en passende mængde tegninger, gik børnene ud til pause. Da de kom ind igen blev de delt op i tre grupper, en til Kina en til Afrika og en til Danmark. Vi satte os i hver vores gruppe og udvalgte tegninger med børnene og fik skrevet historien med dem, med dere egne ord. Da skrivningen var færdig, vendte børnene tilbage til deres klasseværelse og vi fik snakket om hvordan dagen og historien var forløbet.
Til slut kom børnene og hentede os, sagde de gerne ville have os med op i klassen lige hurtigt. Da vi kom op til klassen, sad alle børnene musestille på deres borde og ventet på os. Så fik vi sagt farvel og tak til dem og efterfølgende fik vi jordens største farvel krammer af alle børnene i klassen.


Skrevet af Camilla, Pernille og Anders.