Kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge
Hvis vi tager udgangspunkt i relationen, ses en relation, som en interaktion som er kontinuerlig og bygger på psykiske aspekter som holdninger og følelser. Dog er relationen, også mere end summen af interaktioner. Selvom en pædagog taler sammen med en bruger, gennem dagen, vil der stadig skulle være følelser eller holdninger, involveret for at en relation vil kunne opstå. For at kunne arbejde med relationer til børn, unge eller brugere er en stor del af arbejdet, at kunne kommunikere. Det vil sige at for at skabe en relation, vil det ikke være nok bare at tale til en person. Der skal ske en tovejskommunikation, da begge parter bliver påvirket i en relation. (H.R. Schaffer (2007). Børnepsykologi, Hans Reitzels forlag.)
Vi har i gruppen hver vores holdninger og erfaringer, om hvordan man kommunikere med andre. Her kommer vi med vores bud, på hvad kommunikation er og hvilke erfaringer vi har gjort os derom.
I forhold til det pædagogiske arbejde, er kommunikationen vigtig, da det skal bruges til at oprette relationer og respekt mellem barn, ung og eller beboere.
For at kunne kommunikere på ordentlig vis, er det vigtigt at der er en gensidig respekt mellem pædagog og barn, ung og/eller beboere.
For at kunne kommunikere på ordentlig vis, er det vigtigt at der er en gensidig respekt mellem pædagog og barn, ung og/eller beboere.
Hvis man tager en ungegruppe som et eksempel, kan det virke utroligt respektløst, hvis de unge under en skideballe sidder med deres mobil i hånden og dermed ikke hører efter. Dermed svinder en del af respekten for den talende pædagog, da de unge begynder at finde digitale medier frem. Det kan ikke ignoreres, af pædagogen, da emnet er relevant for de unge. Mobilen og den manglende respekt, er et irritationsmoment, som dermed kan resultere i at pædagogens respekt til de unge også svinder. Heraf er der også en sammenhæng mellem relationer og respekt, i forhold til kommunikationen. Det kan være svært at danne relationer til fx en ungegruppe, i en ungdomsklub, hvis de ikke lytter når der bliver talt. Omvendt ville den unge også finde det irriterende hvis pædagogen valgte ikke at lytte, hvis den unge kom med et problem. Ved manglende kommunikation, kan pædagogen have svært ved at udføre sit arbejde, da vigtig information kan risikere ikke at komme igennem til de distraheret lyttere.
Det er vigtigt, at det man siger bliver italesat sådan at modtagerne får en klar forståelse for hvad det er, der bliver sagt.
At kommunikere er en måde hvorpå vi kan skabe en relation til hinanden, idet vi kan bruge ord til at skabe en samtale, hvor vi kan forklare, fortælle, redegør en følelse, problem, situation el. lignende.
Kommunikation er mere end blot at føre en samtale mellem mennesker. Det er et redskab, som vi dagligt bruger i vores dag på forskellige måder, tidspunkter og situationer. Vi skal dog lære at bruge kommunikation så det er passende til den bestemte situation og de rette mennesker.
Der er også tale om, at ved at kommunikere med hinanden, så viser man også tillid til den man taler med. Man henvender sig selv eller lader andre komme til en og er åben over for dem ved at man starter en samtale. (K.E. Løgstrup (1905-1981) kap.11 fra Noona Elisabeth Jensen (2014), Pædagogikbogen, Hans Reitzels forlag.)
Vi har fundet en artikel fra 2005 skrevet af Vibeke Bye Jensen i Børn&Unge, som omhandler det at kommunikere. Selvom artiklen er 10 år gammel mener vi stadig at den har relevans for det kommunikative arbejde hos pædagogerne i dag.
Artiklen tager udgangspunkt i pædagogers måde at kommunikere på.
For at kommunikation skal fungere på bedst mulig måde skal man tale klart og enkelt. Det er vigtigt, at man er overbevisende og troværdig. Pernille Steensbech Lemée er kommunikationsrådgiver og rådgiver kommuner, virksomheder og institutioner om at kommunikere på en ordentlig måde. Pernille Steensbech Lemée påpeger at hvis man spørger folk om hvem de synes virker mest overbevisende og troværdige vil de ikke sige at det er personen som taler utrolig abstrakt og kompliceret. Hun mener at det tyder på at vi bedst synes om at tingene bliver fortalt enkelt. Pernille Lemée kommer med en episode ud fra egen oplevelse.
For at kommunikation skal fungere på bedst mulig måde skal man tale klart og enkelt. Det er vigtigt, at man er overbevisende og troværdig. Pernille Steensbech Lemée er kommunikationsrådgiver og rådgiver kommuner, virksomheder og institutioner om at kommunikere på en ordentlig måde. Pernille Steensbech Lemée påpeger at hvis man spørger folk om hvem de synes virker mest overbevisende og troværdige vil de ikke sige at det er personen som taler utrolig abstrakt og kompliceret. Hun mener at det tyder på at vi bedst synes om at tingene bliver fortalt enkelt. Pernille Lemée kommer med en episode ud fra egen oplevelse.
“Hun fortæller blandt andet om et forældremøde i sin datters SFO, hvor man skulle diskutere værdier. Alle sad ved mindre borde, hvor også pædagogerne havde fordelt sig. Ved bordet, hvor Pernille Steensbech Lemée sidder, siger en far, som i forbifarten får fortalt, at han er økonom med sidefag i filosofi fra RUC, følgende:
"For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassisk-kollektivistiske tanke."
"Så skete der det, at pædagogerne ved bordet sad og kiggede ned, og de tænkte garanteret som os andre: "Hvad mener han egentlig?" Og der gik et godt stykke tid, hvor samtalen var rigtig, rigtig træg. Jeg tænkte, bare nu pædagogen griber ind og kræver diskussionen tilbage til den hverdag, som det hele handler om. For det er jo børnenes hverdag, som er emnet, og skal snakken føre til noget, skal den være konkret," siger hun.”
Dette eksempel viser tydeligt at kommunikationen går galt, fordi den pågældende far taler i et uforståeligt sprog. Så det er vigtigt, at man forklarer sig tydeligt, så der ikke opstår sådanne situationer.
Kommunikation er heller ikke kun tale. Det er også at lytte. Ifølge Pernille Steensbech Lemée (Vibeke Bye Jensen (2005), Sig det enkelt) har mange pædagoger en tendens til at drage forhastede konklusioner. Hvis en pædagog har været i faget i mange år, mener de selv, at de på forhånd ved hvad forældrene eller kollegerne vil sige. Med den tendens kan man komme til at overse eller misforstå hvad den anden persons hensigt eller mening med det de siger er. Meningen med kommunikationen er vel egentlig at samarbejde fremfor at fremkalde en magtkamp. Det handler om at være en god rollemodel når man kommunikerer. Pernille Steensbech Lemée kommer med et eksempel i artiklen (Vibeke Bye Jensen (2005), Sig det enkelt):
"I en børnehave talte børnene grimt til hinanden og holdt hinanden ude. Personalet indfører så, at de skal sige hej til hinanden om morgenen og pænt farvel, når de går. Og fra da af blev det bedre med børnenes måde at snakke til hinanden på, og det er jo, fordi vi voksne er formidlere af kultur og af værdier. Kommunikation handler altså ikke bare om at snakke på møder, men om hele vores adfærd og vores daglige omgang med hinanden.".
Det viser jo netop, at pædagogerne vil fremstå som gode rollemodeller for de børn, som har haft svært ved at kommunikere på et acceptabelt plan.
Kildehenvisning:
H.R. Schaffer (2007). Børnepsykologi, Hans Reitzels forlag.
K.E. Løgstrup (1905-1981) kap. 11 fra Noona Elisabeth Jensen (2014), Pædagogikbogen, Hans Reitzels forlag.
Anders, Camilla, Elisabeth og Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar