Umuligt ikke at kommunikere:
Det er ikke muligt ikke at kommunikere. Om vi ser siger hej til en anden, smiler til en anden eller ignorerer en anden person så kommunikere vi. Både det vi gør og det vi ikke gør bliver tolket af andre mennesker. Når man ikke gør noget vil det også være at kommunikere. Den e-mail der ikke bliver sendt eller det opkald der ikke bliver foretaget kan blive set som afvisning. En manglende anerkendende gestus forholder vi os til og enten forstår vi den eller misforstår den.
Kommunikere på flere niveauer:
Vi kommunikere altid på flere niveauer samtidig. Ordvalg, sætningsbygning og placering af trykket i sætningen kan kommunikere noget om vores forhold til den anden. Ordene findes aldrig alene. Bogen giver et par eksempler på det. En sygeplejerske taler til en kollega og siger:”Du er altid så omhyggelig og pertentlig, slap lidt af for en gangs skyld!” En anden måde at sige det på er:” Sikke ryddeligt du har lavet det - og hvor er du dog flittig!” Kommunikation drejer sig om indholdet og forholdet. Indhold det fortolkes i lyset af forholdet. I et godt forhold vil den første sætning tolkes som rod og omsorg især hvis den siges med et varmt tonefald og et venligt smil. Den anden sætning kan også tolkes som rosende og venlig, hvis den siges i et venligt tonefald og et skulderklap. Men omvendt kan den første sætning tolkes som kritik og kan siges med sur mine, altså man kan lyde sur i sin stemme. Dette sker, hvis forholdet mellem afsender og modtager ikke er ret godt. Vi kommunikere altid på andre måder. Fx. vi kommunikere med kropssprog, bevægelser, tempo, åndedræt, styrke, tryk og rytme.
Samspil skal opfattes cirkulært:
Helt fra begyndelsen af bliver vi mennesker karakteriseret ved egenskaber. Vi ser efter egenskaber hos personen og det har en tendens til at blive forklaringsrammen for det der sker og i nogle tilfælde også for problemer der kan opstå. Eksempler på denne lineær forklaring kunne være: “Jeg kan godt forstå det ikke er nemt at arbejde sammen med hende når hun er så doven”. De to personer har i denne kommunikation to egenskaber: Påståelig og passiv. Hendes passivitet er årsagen til hans påståelighed. Hvis nu man spurgte ind til hendes passivitet ville hun måske forklare sig og komme med hendes version af problemet. Et samspil mellem to mennesker hænger sammen og det ene budskab skal ikke være årsagen til det andet. Denne cirkulære forklaring kan hjælpe os til at skifte fra et lineært perspektiv til et cirkulært perspektiv. Begge parter deltager aktivt i samspillet og kommunikationen mellem de to har udviklet et samspilsmønster hvor de begge indtager hver deres position og rolle.
Vi kommunikere om indhold og forhold:
I en samtale mellem to personer vil der være et indhold, som danner grund til samtalen. indholdet kan være et rask snak om vind og vejr, og hvad der eller lige rør sig. samtalen og samtalens indhold, kan være ligegyldig, da det er forholdet mellem de to kommunikerende, der spiller en rolle. Uanset hvad de to kommunikerendes snakker om , vil de på en eller anden måde have et forhold til hinanden. Kort sagt så uanset hvad indholdet af samtalen er, vil det altid handle om forholdet mellem de to kommunikerende.
De fx. en fremmed der prikker til dig og spørger venligt om klokken, her til svares der, venligt hvad klokken er. Da det er en fremmed vælger man at svare høfligt og kort. Havde det været en kammerat, havde tonelejet og ordvalget nok været et andet.
Er det nu en kammerat der spørger om, hvad klokken er kunne svaret være “kig da selv” eller “det ved jeg da ikke” har man et godt forhold til hinanden behøver tonen ikke være knap så høflig, da et godt forhold kan tillade sådan tale.
Relationsperspektivet er fundamentalt:
Vi forholder os til relationer på alle niveauer mere end vi forholder os til fysiske genstande. Der vil ikke kunne kommunikeres uden at der er en relation. Vi ser på hinanden, verden og os selv i relation til andre individer og situationer.Links til videoer:
Vi kommunikerer altid: To fremmede personer kommer til at gå ind i hinanden. Vi ser kommunikation fra begge parter dog på to meget forskellige måder.
https://youtu.be/84Xh6Gp_-Jc
Vi kommunikerer på flere niveauer: En elev har lavet et regnestykker på tavlen. Pædagogen viser sin begejstring og anerkendelse gennem ord, toneleje og kropssprog.
https://www.youtube.com/watch?v=nVHE2gIclBA&feature=youtu.be
Vi kommunikerer om indhold og forhold:
To fremmede mødes ved et busstop da den ene spørger om klokken. Da der både tænkes over indhold og deres forhold under en kommunikation har den spørgende en rolig og venlig og samtidig forsigtig tone mens personen som bliver imødekommet er venlig og åben mod den fremmede som opsøger hende.
https://youtu.be/qKHjumXagl0
To kammerater sidder og slapper af. De har et godt forhold til hinanden og tonen er derfor anderledes end videoen med de to fremmede der mødes ved busstoppet.
https://www.youtube.com/watch?v=yhmf_h74Q4g
Pernille, Camilla og Anders.
Vi kommunikerer altid:
SvarSletDen viste situation får os til at tænke over, når det er sket for os og hvordan folk typisk reagerer og hvilke signaler de har sendt med deres kropssprog. Det får os også til at tænke over hvilke reaktioner vi selv har vist/udtrykt i lignende tilfælde.
Vi kommunikerer på flere niveauer:
Ved at have set jeres video får vi lyst til at være mere bevidst om og tænker mere over, om mit eget kropssprog hænger sammen med det jeg siger og omvendt. Det får os til at tænke på, at det er vigtigt, at det nonverbale og det verbale sprog udtrykker det samme, så der ikke opstår unødvendig forvirring, misforståelse og eventuelle konflikter.
Vi kommunikerer om indhold og forhold:
Jeres video om de to fremmede og de to venner og den måde de kommunikerer på, fik os til at tænke på den måde vi kommunikerer med folk i vores liv på i forhold til hvilken relation vi har til dem. Fx så snakker vi ikke på samme måde til en vi lige har lært at kende som til en veninde/ven vi har kendt i flere år.
Med venlig hilsen gruppe 1, Celina, Line, Tobias, Heidi og Rebecca :)