Vi har fået til opgave at placere dialogtyper og samspilstemaer i de tre tekster nedenfor. Tekst markeret med rød er dialoger som vi har valgt at uddybe. Tekst med kursiv er vores analyse på dialogen og dens type. Samspilstemaerne vil stå under overskriften "Samspilstemaer".
Vuggestuen:
Vuggestuen:
Det er morgen i vuggestuen, og inde på Bamsestuen er der kommet flere børn – en lille dreng spiser tykmælk ved bordet hjulpet af en pædagogstuderende, en dreng får skiftet ble på badeværelse af en pædagog, en mor sidder i sofaen og læser en bog for to piger, og et par snart treårige piger går frem og tilbage med klapvogne med bamser i.
Pædagogen Margit er i garderoben og tager imod. Ind af døren kommer Ib på 1½ år med ivrig og let usikker og bredsporet gang og faderen lige bag sig. Ib kigger med et stort smil op, da han får øje på Margit, som sætter sig på hug, smiler bredt og siger:
”God morgen Ib – dejligt du kom.” Ib rækker sin hånd frem og viser en skinnede rød bil. ”Wauw – sikke en flot bil du har” siger Margit, klapper sine hænder sammen og kigger intensivt på bilen og tilbage på Ib, som stråler og kigger henrykt på Margit. Faderen fortæller, at Ib har sovet med den hele natten og også ville have den i hånden, mens han spiste morgenmad. Efter lidt snak om bilen og fælles prøvekøring med den på garderobegulvet
I den første del af dialogen, er der tale om den emotionelle dialog. Margit viser positive følelser over for Ib og viser interesse. Da Ib stolt viser Margit sin bil, viser Margit anerkendelse over for Ib og hans bil da hun virker interesseret og begejstret for den. Fokus her er på samspillet mellem Margit og Ib.
Samspilstemaer: Vis positive følelser, juster dig til barnet, følg barnets initiativ, giv anerkendelse og ros.
siger Margit: ”Så Ib, nu kan du lige holde bilen, så far kan tage din flyverdragt og støvler af. Nu går jeg ind på stuen og venter på dig” Ib kigger op på far, som smilende begynder at åbne for støvlerne. ”Først den ene fod – hiv-oh-høj – så den anden – hiv-oh høj – og op på hylden med dem, så åbner jeg lige lynlåsen og så først den ene arm – goddag-goddag – så den anden arm – goddag-goddag – så hiver jeg lige i benene.” Ib griner undervejs, mens hånden holder godt fat om bilen. ”Hjemmeskoene på – og så i fuld fart ind til Margit med bilen” siger far, mens Ib allerede kigger hen mod døren til stuen og spræller med benene.
I denne del af dialogerne, ser vi dele af den emotionelle dialog og den meningsskabende og udvidende dialog. Den meningsskabende og udvidende dialog ser vi, da Ibs fokus skal flyttes fra bilen og over på sit overtøj. Margit trækker sig som omsorgsperson, og samspillet bliver derfor mellem Ib og faren. Samspillet mellem Ib og faren udspiller sig gennem den emotionelle dialog, da faren viser positive følelser og laver afklædningen til en leg. Faren tager imod ved at smile, Ib griner også undervejs i afklædnings forløbet.
Samspilstemaer: Vis positive følelser, giv anerkendelse og ros, juster dig til barnet, fælles opmærksomhed, udøv ledelse.
Ib sætter sig over i nærheden af Margit, som smiler til ham og siger ”Så er du parat Ib, og du har bilen med – det var godt”. - Her udspiller den emotionelle dialog sig for Margit modtager Ib med positivitet og anerkendelse.
Samspilstemaer: Vis positiv følelser, giv anerkendelse og ros.
Far sætter sig kort ned, giver Ib et kram og siger ”Farvel – Ibbermand – nu tager jeg på arbejde og du skal være her hos Margit. Når du har sovet, kommer jeg igen ”. - Her ser vi tegn på den emotionelle dialog, fordi faren er positiv og omsorgsfuld i, at Ib bliver hentet, når Ib har sovet til middag. Faren fortæller Ib, at han ikke forlader ham for altid, men at han kommer igen på et tidspunkt som Ib vil kunne forholde sig til. Han gør også til Margit til omsorgspersonen igen.
Samspilstemaer: Vise positive følelser, være anerkendende og rosende.
Han vinker, og Ib vinker farvel, mens pædagogen siger ”Farvel – farvel far” og vinker ligesom Ib. Ib og Margit kigger på hinanden og smiler begge.
Lidt efter kommer en vinduespudser ind på stuen. Ib stopper sin leg og kigger skiftevis på Margit og på manden og flytter sig tættere til Margit. Hun siger, mens hun kigger på Ib: ”Ja hov, der var én du ikke kendte, det er Poul, han skal pudse vinduerne.” Hun tager Ibs hånd og giver den et klem og nikker opmuntrende. Ib kigger nu vedholdende på manden og Margit siger:” Kom lad os gå over og sige hej og se, hvad han laver ” De går hånd i hånd over til manden.
Margit vil hjælpe Ib, og der tager hun udgangspunkt i den regulerende og grænsesættende dialog. Ved at tage Ib i hånden og gå hen til “problemet”, hjælper hun ham i en retning til at løse problemet ved hjælp af vejledning. Samtidig får hun Ib til at fokusere på ting i omverdenen og udvider hans oplevelse ved at fortælle ham meningen med, at vinduespudseren er der. Så går vi over i den meningsskabende og udvidende dialog. Her giver hun begrundelser og forklaringer på det de oplever sammen.
Samspilstemaer: Formidling af mening, fælles opmærksomhed, udvidelse og forklaring.
Børnehaven:
I børnehaven Skrænten er alle på legepladsen. Johan og Oliver er i fuld gang med at grave et stort hul sammen med tre andre drenge i et hjørne af legepladsen. Oliver og Johan graver med hver sin skovl og kommenterer højlydt, hvor mange tons det vejer, og hvor stort hullet skal være. De andre drenge hjælper med at skubbe til jorddyngen, så hullet ikke fyldes op igen. Peter foreslår, at de fylder vand i hullet; men forslaget overhøres. Pædagogen Tommy ser, da han kommer forbi, at drengene har svært ved at få jorden til at blive væk fra kanten, og han foreslår dem at banke på jorden og viser, hvordan man med hånden kan klappe jorden hårdt. Drengene går straks i gang med at banke hårdt på jorddyngen. Tommy går igen.
Udgangspunktet er her den regulerende og grænsesættende dialog. Tommy giver dem en strategi, til hvordan drengene kan løse deres problem. Det giver drengene, en mulighed for at lave en målrettet handling og problemløsning. Gennem vejledning og planlægning fra Tommy får de løst deres problem.
Samspilstemaer: udøv ledelse
Skolen:
Hver dag starter med morgensamling, hvor børnene sidder på faste pladser i en rundkreds oppe foran tavlen. Kort efter ringer klokken, og Ingrid, som er pædagog, siger, mens hun smiler og ser rundt på alle børnene: ”Nu skal vi være stille og høre efter… God morgen.” Og børnene svarer: ”God morgen.” ”Har nogen af jer oplevet noget spændende i weekenden?” spørger Ingrid og ser sig omkring. Børnene svarer: ”Jaah!” og ”Neej!” i munden på hinanden, mens enkelte husker at række hånden op. ”Hov, nu skal I lige huske at række hånden op, hvis I vil svare,” siger Ingrid.
Fokus i klassen her er hvad børnene har lavet i weekenden det vil sige på børnene, omsorgspersonen og omverdenen. Hun vil gerne have børnene til at fortælle og fordybe sig i deres oplevelser fra weekenden. Børnene skal lære at række deres hånd op når de vil fortælle om deres weekend i stedet for at råbe i munden på hinanden. Det er den meningsskabende og udvidende dialog, fordi der skabes et fælles fokus.
Samspilstemaer: Positive følelser, være anerkendelse, følg barnets initiativ, udøv ledelse.
De fleste børn har nu hånden oppe. Nogle vifter ivrigt, mens de næsten løfter sig fra stolen. Andre sidder stille med hånden oppe. Et par drenge er allerede i gang med at fortælle sidemanden om weekendens oplevelser, mens deres arm er oppe.
Ingrid siger: ”Alle skal nok få lov til at fortælle, men det går efter tur, så I skal lytte til den, der fortæller. I vil sikkert også gerne have, at I bliver lyttet til, når I skal fortælle.”
Ved at give børnene vejledning i selvkontrol og planlægning prøver hun at skabe en ro og orden, så alle børnene kan blive hørt. På den måde indgår pædagogen i den regulerende og grænsesættende dialog.
Samspilstemaer: fælles opmærksomhed, udøv ledelse, udvidelse og forklaring..
Mette får først lov til at fortælle, og hun fortæller, at hun har sovet hos Lise (bedsteveninden i klassen), at de fik spaghetti og at de lavede popcorn og så MGP om aftenen. Hun synger lidt fra den vindende melodi og fortsætter med at fortælle om en leg, de legede om søndagen.
De fleste børn følger med i historien ligesom Ingrid, der følger hende opmærksomt med øjnene. Hun nikker bekræftende til den lange fortælling, hvorefter hun siger: ”Sikke en dejlig weekend, I har haft. Og nu er det vist Sørens tur. Du har haft fødselsdag i lørdags, hvordan holdte I den?”
Der var en god ro og orden, og børnene og pædagogen lyttede til pigen, som fortalte om hendes weekend. Pædagogens dialog med børnene gik over til at blive den emotionelle dialog, fordi hun virkede anerkendende og var positiv i hendes stemme.
Samspilstemaer: være anerkendende, positive følelser, udøv ledelse, fælles opmærksomhed.
Et par drenge begynder at glide op og ned ad stolene. Søren sidder med en fodboldbamse i hånden, mens han fortæller: ”Vi sang, og så fik jeg gaver.” Ingrid spørger: ”Hvad fik du i fødselsdagsgave?” Søren lægger bamsen på gulvet, så han også kan bruge sine hænder til at fortælle med: ”Så’n en lang rumskib og så’n en høj robot.” Ingrid: ”Det var nogle gode ting. Er det mor og far, du har fået dem af?” Søren svarer: ”Nej,” mens han samler bamsen op, kaster med den op i luften og griber den igen stående. ”Er det så’n en, jeg har, Søren?” bryder Peter ind, mens Lotte prikker til Sofie for at vise hende, at hun er ved at tælle alle børnene.
”Jeps,” siger Søren til Peter. ”Sæt dig, Søren,” siger Ingrid og ser med et fast blik på Søren, men Søren ser på bamsen og fortsætter med at kaste den. Ingrid hæver stemmen og siger: ”Søren! Sæt dig ned og sid stille med den bamse.” Søren sætter sig og svarer: ”Kun rumskibet.” De fleste børn sidder nu uroligt på stolene. ”Så er det Louises tur til at fortælle, og nu skal I altså sidde stille og lytte,” siger Ingrid og peger på Louise.
Den sidste dialog bliver en regulerende og grænsesættende dialog, fordi pædagogen sætter nogle grænser for deres larmende adfærd. Derefter fortsætter hun den oprindelige orden og lader det næste barn komme til.
Samspilstemaer: Udøv ledelse, fælles opmærksomhed.
Anders, Camilla og Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar