tirsdag den 21. april 2015

Refleksionsspørgsmål

Nu har vi været i gang med dette modul i 14 dage og i den anledning vil vi gerne skrive nogle refleksionsspørgsmål, som kan give anledning til en dybere forståelse for hvordan det har gået indtil videre.

1. Hvad har været mest spændende indtil videre?
  • Hvad fangede dig, siden det blev spændende
  • Hvad ville være spændende at studere mere i?

2. Hvilken forståelse har du fået af emnet “kommunikation” indtil videre?

3. Blev du provokeret af Maturana?
  • hvis ja, hvorfor?
  • hvis nej, hvorfor ikke?

4. Hvordan er dit forhold til mediebåret kommunikation?
  • Har det muligvis ændret sig efter begyndelsen af dette modul?

5. Hvordan er dit forhold til blogs?
  • Har det muligvis ændret sig efter begyndelsen af dette modul?

Vi glæder os til at høre jeres svar!




Skrevet af: Pernille, Camilla, Elisabeth og Anders.

onsdag den 15. april 2015

Gregory Batesons kommunikationsteori

I dette blogindlæg vil vi komme ind på det vi mener er det centrale i Batesons kommunikationsteori. Der er fem hovedpunkter, som vi videregående vil uddybe. Efterfølgende vil vi linke til videoopslag, hvor vi prøver at vise eksempler på Batesons kommunikationsteori i praksis.


Umuligt ikke at kommunikere:
Det er ikke muligt ikke at kommunikere. Om vi ser siger hej til en anden, smiler til en anden eller ignorerer en anden person så kommunikere vi. Både det vi gør og det vi ikke gør bliver tolket af andre mennesker. Når man ikke gør noget vil det også være at kommunikere. Den e-mail der ikke bliver sendt eller det opkald der ikke bliver foretaget kan blive set som afvisning. En manglende anerkendende gestus forholder vi os til og enten forstår vi den eller misforstår den.


Kommunikere på flere niveauer:
Vi kommunikere altid på flere niveauer samtidig. Ordvalg, sætningsbygning og placering af trykket i sætningen kan kommunikere noget om vores forhold til den anden. Ordene findes aldrig alene. Bogen giver et par eksempler på det. En sygeplejerske taler til en kollega og siger:”Du er altid så omhyggelig og pertentlig, slap lidt af for en gangs skyld!” En anden måde at sige det på er:” Sikke ryddeligt du har lavet det - og hvor er du dog flittig!” Kommunikation drejer sig om indholdet og forholdet. Indhold det fortolkes i lyset af forholdet. I et godt forhold vil den første sætning tolkes som rod og omsorg især hvis den siges med et varmt tonefald og et venligt smil. Den anden sætning kan også tolkes som rosende og venlig, hvis den siges i et venligt tonefald og et skulderklap. Men omvendt kan den første sætning tolkes som kritik og kan siges med sur mine, altså man kan lyde sur i sin stemme. Dette sker, hvis forholdet mellem afsender og modtager ikke er ret godt. Vi kommunikere altid på andre måder. Fx. vi kommunikere med kropssprog, bevægelser, tempo, åndedræt, styrke, tryk og rytme.


Samspil skal opfattes cirkulært:
Helt fra begyndelsen af bliver vi mennesker karakteriseret ved egenskaber. Vi ser efter egenskaber hos personen og det har en tendens til at blive forklaringsrammen for det der sker og i nogle tilfælde også for problemer der kan opstå. Eksempler på denne lineær forklaring kunne være: “Jeg kan godt forstå det ikke er nemt at arbejde sammen med hende når hun er så doven”. De to personer har i denne kommunikation to egenskaber: Påståelig og passiv. Hendes passivitet er årsagen til hans påståelighed. Hvis nu man spurgte ind til hendes passivitet ville hun måske forklare sig og komme med hendes version af problemet. Et samspil mellem to mennesker hænger sammen og det ene budskab skal ikke være årsagen til det andet. Denne cirkulære forklaring kan hjælpe os til at skifte fra et lineært perspektiv til et cirkulært perspektiv. Begge parter deltager aktivt i samspillet og kommunikationen mellem de to har udviklet et samspilsmønster hvor de begge indtager hver deres position og rolle.

Vi kommunikere om indhold og forhold:
I en samtale mellem to personer vil der være et indhold, som danner grund til samtalen. indholdet kan være et rask snak om vind og vejr, og hvad der eller lige rør sig. samtalen og samtalens indhold, kan være ligegyldig, da det er forholdet mellem de to kommunikerende, der spiller en rolle. Uanset hvad de to kommunikerendes snakker om , vil de på en eller anden måde have et forhold til hinanden. Kort sagt så uanset hvad indholdet af samtalen er, vil det altid handle om forholdet mellem de to kommunikerende.
De fx. en fremmed der prikker til dig og spørger venligt om klokken, her til svares der, venligt hvad klokken er. Da det er en fremmed vælger man at svare høfligt og kort. Havde det været en kammerat, havde tonelejet og ordvalget nok været et andet.
Er det nu en kammerat der spørger om, hvad klokken er kunne svaret være “kig da selv” eller “det ved jeg da ikke” har man et godt forhold til hinanden behøver tonen ikke være knap så høflig, da et godt forhold kan tillade sådan tale.


Relationsperspektivet er fundamentalt:
Vi forholder os til relationer på alle niveauer mere end vi forholder os til fysiske genstande. Der vil ikke kunne kommunikeres uden at der er en relation. Vi ser på hinanden, verden og os selv i relation til andre individer og situationer.

Links til videoer:

Vi kommunikerer altid: To fremmede personer kommer til at gå ind i hinanden. Vi ser kommunikation fra begge parter dog på to meget forskellige måder.

https://youtu.be/84Xh6Gp_-Jc

Vi kommunikerer på flere niveauer: En elev har lavet et regnestykker på tavlen. Pædagogen viser sin begejstring og anerkendelse gennem ord, toneleje og kropssprog. 

https://www.youtube.com/watch?v=nVHE2gIclBA&feature=youtu.be

Vi kommunikerer om indhold og forhold: 
To fremmede mødes ved et busstop da den ene spørger om klokken. Da der både tænkes over indhold og deres forhold under en kommunikation har den spørgende en rolig og venlig og samtidig forsigtig tone mens personen som bliver imødekommet er venlig og åben mod den fremmede som opsøger hende. 

https://youtu.be/qKHjumXagl0

To kammerater sidder og slapper af. De har et godt forhold til hinanden og tonen er derfor anderledes end videoen med de to fremmede der mødes ved busstoppet.  

 https://www.youtube.com/watch?v=yhmf_h74Q4g 




Pernille, Camilla og Anders.

fredag den 10. april 2015

Dialoger og samspilstemaer med ICDP

Vi har fået til opgave at placere dialogtyper og samspilstemaer i de tre tekster nedenfor. Tekst markeret med rød er dialoger som vi har valgt at uddybe. Tekst med kursiv er vores analyse på dialogen og dens type. Samspilstemaerne vil stå under overskriften "Samspilstemaer".

Vuggestuen:


Det er morgen i vuggestuen, og inde på Bamsestuen er der kommet flere børn – en lille dreng spiser tykmælk ved bordet hjulpet af en pædagogstuderende, en dreng får skiftet ble på badeværelse af en pædagog, en mor sidder i sofaen og læser en bog for to piger, og et par snart treårige piger går frem og tilbage med klapvogne med bamser i.
Pædagogen Margit er i garderoben og tager imod. Ind af døren kommer Ib på 1½ år med ivrig og let usikker og bredsporet gang og faderen lige bag sig. Ib kigger med et stort smil op, da han får øje på Margit, som sætter sig på hug, smiler bredt og siger:


”God morgen Ib – dejligt du kom.” Ib rækker sin hånd frem og viser en skinnede rød bil. ”Wauw – sikke en flot bil du har” siger Margit, klapper sine hænder sammen og kigger intensivt på bilen og tilbage på Ib, som stråler og kigger henrykt på Margit. Faderen fortæller, at Ib har sovet med den hele natten og også ville have den i hånden, mens han spiste morgenmad. Efter lidt snak om bilen og fælles prøvekøring med den på garderobegulvet


I den første del af dialogen, er der tale om den emotionelle dialog. Margit viser positive følelser over for Ib og viser interesse. Da Ib stolt viser Margit sin bil, viser Margit anerkendelse over for Ib og hans bil da hun virker interesseret og begejstret for den. Fokus her er på samspillet mellem Margit og Ib.
Samspilstemaer: Vis positive følelser, juster dig til barnet, følg barnets initiativ, giv anerkendelse og ros.


siger Margit: ”Så Ib, nu kan du lige holde bilen, så far kan tage din flyverdragt og støvler af. Nu går jeg ind på stuen og venter på dig” Ib kigger op på far, som smilende begynder at åbne for støvlerne. ”Først den ene fod – hiv-oh-høj – så den anden – hiv-oh høj – og op på hylden med dem, så åbner jeg lige lynlåsen og så først den ene arm – goddag-goddag – så den anden arm – goddag-goddag – så hiver jeg lige i benene.” Ib griner undervejs, mens hånden holder godt fat om bilen. ”Hjemmeskoene på – og så i fuld fart ind til Margit med bilen” siger far, mens Ib allerede kigger hen mod døren til stuen og spræller med benene.


I denne del af dialogerne, ser vi dele af den emotionelle dialog og den meningsskabende og udvidende dialog. Den meningsskabende og udvidende dialog ser vi, da Ibs fokus skal flyttes fra bilen og over på sit overtøj. Margit trækker sig som omsorgsperson, og samspillet bliver derfor mellem Ib og faren. Samspillet mellem Ib og faren udspiller sig gennem den emotionelle dialog, da faren viser positive følelser og laver afklædningen til en leg. Faren tager imod ved at smile,  Ib griner også undervejs i afklædnings forløbet.
Samspilstemaer: Vis positive følelser, giv anerkendelse og ros, juster dig til barnet, fælles opmærksomhed, udøv ledelse.


Ib sætter sig over i nærheden af Margit, som smiler til ham og siger ”Så er du parat Ib, og du har bilen med – det var godt”. - Her udspiller den emotionelle dialog sig for Margit modtager Ib med positivitet og anerkendelse.
Samspilstemaer: Vis positiv følelser, giv anerkendelse og ros.
Far sætter sig kort ned, giver Ib et kram og siger ”Farvel – Ibbermand – nu tager jeg på arbejde og du skal være her hos Margit. Når du har sovet, kommer jeg igen ”. - Her ser vi tegn på den emotionelle dialog, fordi faren er positiv og omsorgsfuld i, at Ib bliver hentet, når Ib har sovet til middag. Faren fortæller Ib, at han ikke forlader ham for altid, men at han kommer igen på et tidspunkt som Ib vil kunne forholde sig til. Han gør også til Margit til omsorgspersonen igen.
Samspilstemaer: Vise positive følelser, være anerkendende og rosende.


Han vinker, og Ib vinker farvel, mens pædagogen siger ”Farvel – farvel far” og vinker ligesom Ib. Ib og Margit kigger på hinanden og smiler begge.
Lidt efter kommer en vinduespudser ind på stuen. Ib stopper sin leg og kigger skiftevis på Margit og på manden og flytter sig tættere til Margit. Hun siger, mens hun kigger på Ib: ”Ja hov, der var én du ikke kendte, det er Poul, han skal pudse vinduerne.” Hun tager Ibs hånd og giver den et klem og nikker opmuntrende. Ib kigger nu vedholdende på manden og Margit siger:” Kom lad os gå over og sige hej og se, hvad han laver ” De går hånd i hånd over til manden.


Margit vil hjælpe Ib, og der tager hun udgangspunkt i den regulerende og grænsesættende dialog. Ved at tage Ib i hånden og gå hen til “problemet”, hjælper hun ham i en retning til at løse problemet ved hjælp af vejledning. Samtidig får hun Ib til at fokusere på ting i omverdenen og udvider hans oplevelse ved at fortælle ham meningen med, at vinduespudseren er der. Så går vi over i den meningsskabende og udvidende dialog. Her giver hun begrundelser og forklaringer på det de oplever sammen.
Samspilstemaer: Formidling af mening, fælles opmærksomhed, udvidelse og forklaring.

Børnehaven:



I børnehaven Skrænten er alle på legepladsen. Johan og Oliver er i fuld gang med at grave et stort hul sammen med tre andre drenge i et hjørne af legepladsen. Oliver og Johan graver med hver sin skovl og kommenterer højlydt, hvor mange tons det vejer, og hvor stort hullet skal være. De andre drenge hjælper med at skubbe til jorddyngen, så hullet ikke fyldes op igen. Peter foreslår, at de fylder vand i hullet; men forslaget overhøres. Pædagogen Tommy ser, da han kommer forbi, at drengene har svært ved at få jorden til at blive væk fra kanten, og han foreslår dem at banke på jorden og viser, hvordan man med hånden kan klappe jorden hårdt. Drengene går straks i gang med at banke hårdt på jorddyngen. Tommy går igen.


Udgangspunktet er her den regulerende og grænsesættende dialog. Tommy giver dem en strategi, til hvordan drengene kan løse deres problem. Det giver drengene, en mulighed for at lave en målrettet handling og problemløsning. Gennem vejledning og planlægning fra Tommy får de løst deres problem.
Samspilstemaer: udøv ledelse

Skolen:



Hver dag starter med morgensamling, hvor børnene sidder på faste pladser i en rundkreds oppe foran tavlen. Kort efter ringer klokken, og Ingrid, som er pædagog, siger, mens hun smiler og ser rundt på alle børnene: ”Nu skal vi være stille og høre efter… God morgen.” Og børnene svarer: ”God morgen.” ”Har nogen af jer oplevet noget spændende i weekenden?” spørger Ingrid og ser sig omkring. Børnene svarer: ”Jaah!” og ”Neej!” i munden på hinanden, mens enkelte husker at række hånden op. ”Hov, nu skal I lige huske at række hånden op, hvis I vil svare,” siger Ingrid.


Fokus i klassen her er hvad børnene har lavet i weekenden det vil sige på børnene, omsorgspersonen og omverdenen. Hun vil gerne have børnene til at fortælle og fordybe sig i deres oplevelser fra weekenden. Børnene skal lære at række deres hånd op når de vil fortælle om deres weekend i stedet for at råbe i munden på hinanden. Det er den meningsskabende og udvidende dialog, fordi der skabes et fælles fokus.
Samspilstemaer: Positive følelser, være anerkendelse, følg barnets initiativ, udøv ledelse.

De fleste børn har nu hånden oppe. Nogle vifter ivrigt, mens de næsten løfter sig fra stolen. Andre sidder stille med hånden oppe. Et par drenge er allerede i gang med at fortælle sidemanden om weekendens oplevelser, mens deres arm er oppe.
Ingrid siger: ”Alle skal nok få lov til at fortælle, men det går efter tur, så I skal lytte til den, der fortæller. I vil sikkert også gerne have, at I bliver lyttet til, når I skal fortælle.”


Ved at give børnene vejledning i selvkontrol og planlægning prøver hun at skabe en ro og orden, så alle børnene kan blive hørt. På den måde indgår pædagogen i den regulerende og grænsesættende dialog.
Samspilstemaer: fælles opmærksomhed, udøv ledelse, udvidelse og forklaring..


Mette får først lov til at fortælle, og hun fortæller, at hun har sovet hos Lise (bedsteveninden i klassen), at de fik spaghetti og at de lavede popcorn og så MGP om aftenen. Hun synger lidt fra den vindende melodi og fortsætter med at fortælle om en leg, de legede om søndagen.
De fleste børn følger med i historien ligesom Ingrid, der følger hende opmærksomt med øjnene. Hun nikker bekræftende til den lange fortælling, hvorefter hun siger: ”Sikke en dejlig weekend, I har haft. Og nu er det vist Sørens tur. Du har haft fødselsdag i lørdags, hvordan holdte I den?”
Der var en god ro og orden, og børnene og pædagogen lyttede til pigen, som fortalte om hendes weekend. Pædagogens dialog med børnene gik over til at blive den emotionelle dialog, fordi hun virkede anerkendende og var positiv i hendes stemme.
Samspilstemaer: være anerkendende, positive følelser, udøv ledelse, fælles opmærksomhed.


Et par drenge begynder at glide op og ned ad stolene. Søren sidder med en fodboldbamse i hånden, mens han fortæller: ”Vi sang, og så fik jeg gaver.” Ingrid spørger: ”Hvad fik du i fødselsdagsgave?” Søren lægger bamsen på gulvet, så han også kan bruge sine hænder til at fortælle med: ”Så’n en lang rumskib og så’n en høj robot.” Ingrid: ”Det var nogle gode ting. Er det mor og far, du har fået dem af?” Søren svarer: ”Nej,” mens han samler bamsen op, kaster med den op i luften og griber den igen stående. ”Er det så’n en, jeg har, Søren?” bryder Peter ind, mens Lotte prikker til Sofie for at vise hende, at hun er ved at tælle alle børnene.
”Jeps,” siger Søren til Peter. ”Sæt dig, Søren,” siger Ingrid og ser med et fast blik på Søren, men Søren ser på bamsen og fortsætter med at kaste den. Ingrid hæver stemmen og siger: ”Søren! Sæt dig ned og sid stille med den bamse.” Søren sætter sig og svarer: ”Kun rumskibet.” De fleste børn sidder nu uroligt på stolene. ”Så er det Louises tur til at fortælle, og nu skal I altså sidde stille og lytte,” siger Ingrid og peger på Louise.


Den sidste dialog bliver en regulerende og grænsesættende dialog, fordi pædagogen sætter nogle grænser for deres larmende adfærd. Derefter fortsætter hun den oprindelige orden og lader det næste barn komme til.
Samspilstemaer: Udøv ledelse, fælles opmærksomhed.

Anders, Camilla og Pernille

onsdag den 8. april 2015

Kommunikation og relationer

Kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge

Hvis vi tager udgangspunkt i relationen, ses en relation, som en interaktion som er kontinuerlig og bygger på psykiske aspekter som holdninger og følelser. Dog er relationen, også mere end summen af interaktioner. Selvom en pædagog taler sammen med en bruger, gennem dagen, vil der stadig skulle være følelser eller holdninger, involveret for at en relation vil kunne opstå. For at kunne arbejde med relationer til børn, unge eller brugere er en stor del af arbejdet, at kunne kommunikere. Det vil sige at for at skabe en relation, vil det ikke være nok bare at tale til en person. Der skal ske en tovejskommunikation, da begge parter bliver påvirket i en relation. (H.R. Schaffer (2007). Børnepsykologi, Hans Reitzels forlag.)

Vi har i gruppen hver vores holdninger og erfaringer, om hvordan man kommunikere med andre. Her kommer vi med vores bud, på hvad kommunikation er og hvilke erfaringer vi har gjort os derom.

I forhold til det pædagogiske arbejde, er kommunikationen vigtig, da det skal bruges til at oprette relationer og respekt mellem barn, ung og eller beboere.
For at kunne kommunikere på ordentlig vis, er det vigtigt at der er en gensidig respekt mellem pædagog og barn, ung og/eller beboere.
Hvis man tager en ungegruppe som et eksempel, kan det virke utroligt respektløst, hvis de unge under en skideballe sidder med deres mobil i hånden og dermed ikke hører efter. Dermed svinder en del af respekten for den talende pædagog, da de unge begynder at finde digitale medier frem. Det kan ikke ignoreres, af pædagogen, da emnet er relevant for de unge. Mobilen og den manglende respekt, er et irritationsmoment, som dermed kan resultere i at pædagogens respekt til de unge også svinder. Heraf er der også en sammenhæng mellem relationer og respekt, i forhold til kommunikationen. Det kan være svært at danne relationer til fx en ungegruppe, i en ungdomsklub, hvis de ikke lytter når der bliver talt. Omvendt ville den unge også finde det irriterende hvis pædagogen valgte ikke at lytte, hvis den unge kom med et problem. Ved manglende kommunikation, kan pædagogen have svært ved at udføre sit arbejde, da vigtig information kan risikere ikke at komme igennem til de distraheret lyttere.
   
Det er vigtigt, at det man siger bliver italesat sådan at modtagerne får en klar forståelse for hvad det er, der bliver sagt.

At kommunikere er en måde hvorpå vi kan skabe en relation til hinanden, idet vi kan bruge ord til at skabe en samtale, hvor vi kan forklare, fortælle, redegør en følelse, problem, situation el. lignende.
Kommunikation er mere end blot at føre en samtale mellem mennesker. Det er et redskab, som vi dagligt bruger i vores dag på forskellige måder, tidspunkter og situationer. Vi skal dog lære at bruge kommunikation så det er passende til den bestemte situation og de rette mennesker.

Der er også tale om, at ved at kommunikere med hinanden, så viser man også tillid til den man taler med. Man henvender sig selv eller lader andre komme til en og er åben over for dem ved at man starter en samtale. (K.E. Løgstrup (1905-1981) kap.11 fra Noona Elisabeth Jensen (2014), Pædagogikbogen, Hans Reitzels forlag.)

Vi har fundet en artikel fra 2005 skrevet af Vibeke Bye Jensen i Børn&Unge, som omhandler det at kommunikere. Selvom artiklen er 10 år gammel mener vi stadig at den har relevans for det kommunikative arbejde hos pædagogerne i dag.

Artiklen tager udgangspunkt i pædagogers måde at kommunikere på.
For at kommunikation skal fungere på bedst mulig måde skal man tale klart og enkelt. Det er vigtigt, at man er overbevisende og troværdig. Pernille Steensbech Lemée er kommunikationsrådgiver og rådgiver kommuner, virksomheder og institutioner om at kommunikere på en ordentlig måde. Pernille Steensbech Lemée påpeger at hvis man spørger folk om hvem de synes virker mest overbevisende og troværdige vil de ikke sige at det er personen som taler utrolig abstrakt og kompliceret. Hun mener at det tyder på at vi bedst synes om at tingene bliver fortalt enkelt. Pernille Lemée kommer med en episode ud fra egen oplevelse.

Hun fortæller blandt andet om et forældremøde i sin datters SFO, hvor man skulle diskutere værdier. Alle sad ved mindre borde, hvor også pædagogerne havde fordelt sig. Ved bordet, hvor Pernille Steensbech Lemée sidder, siger en far, som i forbifarten får fortalt, at han er økonom med sidefag i filosofi fra RUC, følgende:
"For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassisk-kollektivistiske tanke."
"Så skete der det, at pædagogerne ved bordet sad og kiggede ned, og de tænkte garanteret som os andre: "Hvad mener han egentlig?" Og der gik et godt stykke tid, hvor samtalen var rigtig, rigtig træg. Jeg tænkte, bare nu pædagogen griber ind og kræver diskussionen tilbage til den hverdag, som det hele handler om. For det er jo børnenes hverdag, som er emnet, og skal snakken føre til noget, skal den være konkret," siger hun.”

Dette eksempel viser tydeligt at kommunikationen går galt, fordi den pågældende far taler i et uforståeligt sprog. Så det er vigtigt, at man forklarer sig tydeligt, så der ikke opstår sådanne situationer.

Kommunikation er heller ikke kun tale. Det er også at lytte. Ifølge Pernille Steensbech Lemée (Vibeke Bye Jensen (2005), Sig det enkelt) har mange pædagoger en tendens til at drage forhastede konklusioner. Hvis en pædagog har været i faget i mange år, mener de selv, at de på forhånd ved hvad forældrene eller kollegerne vil sige. Med den tendens kan man komme til at overse eller misforstå hvad den anden persons hensigt eller mening med det de siger er. Meningen med kommunikationen er vel egentlig at samarbejde fremfor at fremkalde en magtkamp. Det handler om at være en god rollemodel når man kommunikerer. Pernille Steensbech Lemée kommer med et eksempel i artiklen (Vibeke Bye Jensen (2005), Sig det enkelt):

"I en børnehave talte børnene grimt til hinanden og holdt hinanden ude. Personalet indfører så, at de skal sige hej til hinanden om morgenen og pænt farvel, når de går. Og fra da af blev det bedre med børnenes måde at snakke til hinanden på, og det er jo, fordi vi voksne er formidlere af kultur og af værdier. Kommunikation handler altså ikke bare om at snakke på møder, men om hele vores adfærd og vores daglige omgang med hinanden.".

Det viser jo netop, at pædagogerne vil fremstå som gode rollemodeller for de børn, som har haft svært ved at kommunikere på et acceptabelt plan.


Kildehenvisning:
H.R. Schaffer (2007). Børnepsykologi, Hans Reitzels forlag.
K.E. Løgstrup (1905-1981) kap. 11 fra Noona Elisabeth Jensen (2014), Pædagogikbogen, Hans Reitzels forlag.







Anders, Camilla, Elisabeth og Pernille

Gruppe 4 samarbejdskontrakt

Vi har i gruppe 4 valgt at lave en samarbejdskontrakt, så vi i gruppen kan se hvad vi hver især forventer af hinanden, samt hvordan vi har tænkt os samarbejdet skal foregå i vores gruppe.

Mødepligt:
  • At alle møder til de aftalte tidspunkter og de skemalagte timer.   
  • At alle møder op forberedte.
  • I tilfælde af sygdom og eller busforsinkelser, skriver den pågælde på facebook og da er fravær i orden.    
  • Hvis man kommer for sent skal man fortælle det til gruppen.
  • Hvis man bare bliver væk skylder man kage, kaffe og the.


Arbejdsmiljø:
  • Vi kan tage hjem til hinanden for at arbejde.
  • Der skal være plads til sjov, ballade og useriøs snak.
  • At alle arbejder engageret og målrettet.
  • At man husker at oplyse alle hvad man tilføjer til opgaven, så alle er orienteret.
  • At der er plads til pauser.
  • At der plads til alles holdninger


Forventninger til fællesskabet:
  • Vi gør plads til hinandens forskelligheder.
  • Alle forslag er velkomne. Man skal ikke holde sig tilbage.
  • Alle bidrager med noget til fællesskabet.
  • At vi lytter til hinanden
  • Alle respekterer hinanden


Konflikthåndtering:
  • Alle kan have en dårlig dag - vis hensyn.
  • Har man en dårlig dag, informeres gruppen om dette.
  • Man snakker om tingene i en ordentlig tone.
  • Alle konflikter skal løses, så der ikke ligger noget i luften.




Anders, Camilla, Elisabeth og Pernille

tirsdag den 7. april 2015

Introduktion

Denne blog tilhører gruppe 4.

Vi er 4 medlemmer i gruppen: Pernille Prindsholm, Camilla Nielsen, Elisabeth Hansen og Anders Christensen.

Bloggens fokuspunkt vil være emnet "Professionel kommunikation" da det er dette vores studie omhandler i dette modul. Vi vil løbende lægge indlæg ind hvorpå vi beskriver forskellige faglig oplæg og egne refleksioner.

Anders: 25år. Bosiddende i Aalborg. Går på UCN i Aalborg - Pædagoguddannelsen. Uddannet tømrer i 2010.

Camilla: 26 år. Bor i Hobro sammen med min kæreste og vores 2 børn. Jeg har en HF fra Mariagerfjord Gymnasium i 2012. Jeg går nu på UCN pædagoguddannelsen i Aalborg.

Elisabeth: 23 år. Bosiddende i Visborg med min kæreste og vores datter. Jeg har en HF fra VUC Hadsund i 2012. Jeg går på UCN Pædagoguddannelse i Aalborg.

Pernille: 20 år bosiddende i Aggersund hjemme i de trykke rammer hos mor og far. Jeg har en 2 års HF. På det arbejdets mæssige plan, er jeg hvert halve år aftenskole lære, derud over arbejder jeg inden for Vesthimmerlands Ungdomsskole.